Man har måske altid en man holder mere af end andre. Det er noget af det mest underlige, at vi ikke selv bestemmer hvem vi syntes om og omvendt. Det gik op for mig at vi ikke selv bestemmer hvornår grænsen går, hvem vi holder af og hvorfor nogle kan såre os, selvom de måske ikke betyder utrolig meget for os. Jeg tror det er fordi, vi alle forsøger at være det gode menneske alle skal kunne lide. Men som en veninde sagde til mig "Hvorfor være venner med nogle der ikke engang betyder noget for os?" Hun har helt ret, men man kan ikke sige til en veninde at det ikke går længere, som man kan med en kæreste.
Det der får mig til at tænke er; hvorfor være det menneske alle kan lide hvis man i sidste ende glemmer sig selv? Men hvad er det perfekte menneske overhovedet? To spørgsmål jeg ikke tror der kan svares på.
Det vigtigste for mig er at jeg ved hvem mine rigtige veninder er.
Hende ved jeg heldigvis også lige hvor jeg har, hvilken person hun er, hvor hendes grænse går og hvad hun tænker. Hun minder meget om mig selv. Jeg har fået fortalt at en ven har sagt; "I to minder så utrolig meget om hinanden! I er altid det samme sted, griner af de samme ting, og er lige åndsvage!"
Det blev jeg glad for. Da jeg igen kom til at tænke på; at en bedste veninde er overvurderet! MEN det er altså dejligt, at vi ikke engang tænker over hvad vi gør, hvem vi er sammen med, og hvad vi synes er sjovt. Det er noget vores krop bestemmer, og alligevel minder vi så meget om hinanden, at selv andre folk bemærker det!
Min pointe er at du skal huske dig selv hvert minut og hvert skridt du tager. Så kan du være så heldig at have en veninde der følger dig ved din side hele vejen. Og hvis ikke hun findes endnu, er hun der ude et sted og så skal du lette numsen og finde hende. vi passer alle sammen perfekt med et andet menneske.
UTROLIIG DEJLIG MEDINA SANG, DER KAN SÆTTE LIDT GANG I TANKE GANGEN. http://www.youtube.com/watch?v=9qH2cAPFi1g
Ingen kommentarer:
Send en kommentar